<

Tag på sommerferie med din hest/pony15-04-2021 - 09:58

Kombiner ferie, ridning og masser af hygge.  Jeg holder en dressur ridelejr sammen med Rideklubben Tougård i uge 26.

Har du også svært ved at slippe ridningen i din sommerferie?

 

Så grib her chancen for at holde en skøn ferie med din pony/hest og deltag i dressurridelejr på Tougård ridecenter i uge 26. 

 

Det bliver sjovt og udviklende på samme tid. Jeg har sammensat et træningsprogram, hvor du lærer at planlægge din træning, og får sat ord på præcis hvor du skal sætte ind for at blive kniv skarp, når du skal ride dressurprogrammer i den kommende efterårssæson. Den sidste dag  holder vi et lille stævne, så du kan får prøvet det vi har trænet. Der bliver selvfølgelig også tid til en masse sjove sociale aktiviteter sammen med dine nye hestevenner. 

 

Der vil sideløbende også blive holdt en en ridelejr for springryttere, så der bliver rig mulighed for at møde en masse glade hestetosser.

 

Der er et begrænset antal pladser for, at jeg har tid til at fordybe mig i deltagerne, så meld til allerede i dag for at være sikker på en plads.

 

Jeg glæder mig til at se dig.

 

<